Skip to the content

Coop Crew

Coop crew

Når fritid bliver til fremtid

Coop Crew er Viborg Ungdomsskoles tilbud til unge, der har brug for hjælp til at finde et fritidsjob.

Det er et træningsforløb, hvor unge, gennem undervisning og praktiske øvelser i en fakta-butik, opnår kompetencer inden for detailbranchen. Forløbet består af seks træningsmoduler af 4 timers varighed, som gennemføres over seks uger. Hos Viborg Ungdomsskole vil træningen foregå i Fakta i Houlkær i tidsrummet 11.00-15.00.

Der afvikles to Coop Crew forløb årligt – ét om efteråret og ét om foråret med 16 deltagere på hvert hold. Hos Viborg Ungdomsskole vil deltagerne rekrutteres blandt unge i 9. og 10. klasse, der af forskellige årsager kan have brug for hjælp til at finde et fritidsjob. 

Når de unge har gennemført forløbet, får de et diplom, som de kan bruge til at søge fritidsjob inden for supermarkedskæder eller andre steder. I jobsøgningsprocessen kan de få hjælp og støtte af Nicolaj Stensdal Munck hos Viborg Ungdomsskole

Kontakt projektmedarbejder Nicolai Stensdal Munck på nsm@viborg.dk eller tlf. 2193 6104

Coop Crew er et nationalt samarbejde mellem ungdomsskoler, Ungdomsskoleforeningen og fakta. Projektet er støttet af den A. P. Møllerske Støttefond.

Vil du vide mere om træningsforløb, formål og målgruppe, kan du finde det hele i folderen her.

Har du brug for hurtig information, der let kan printes og videregives, så kan flyeren hentes her.

Skemaet udfyldes og sendes til Nicolai Stensdal Munck på nsm@viborg.dk

Hent ansøgningsskemaet her